Sove- og nervepiller

Vi ønsker at begrænse bruget af vanedannende medicin som f.eks. sove-, nervepiller og stærke smertestillende piller.


Hvorfor:
Det er vores erfaring, at denne medicin skader mere end den gavner.

Du må være forberedt på, at vi siger nej, hvis du beder om medicin af denne art. Vi behøver den ikke. Der findes andre muligheder, og det vil vi altid godt rådgive dig om.
Hvis du er havnet i den ulykkelige situation, at du er blevet afhængig af medicinen, kan vi hjælpe dig ud af den igen. Det har vi stor erfaring i.
 
Sovepiller og beroligende medicin virker sløvende og for de fleste af præparaterne gælder, at man ikke kan få kørekort, hvis man har et dagligt forbrug. Forsøg har vist, at pillerne sløver på samme måde som alkohol.

Hvordan foregår det?
Receptfornyelse på sovemedicin og beroligende medicin kan kun ske ved, at du møder personligt frem i konsultationen (bestiller en tid ved lægen). Her skal du og lægen drøfte dit fremtidige behov.
Husk at bestille tid til en konsultation, inden du løber tør for medicin (aftales allerbedst fra gang til gang).
Receptfornyelse på sovemedicin og beroligende medicin kan kun ske ved din egen læge og ikke hos nabolæger. Hold derfor øje med, hvornår vi holder ferie.

Langtidsvirkninger af vanedannende medicin er:
Svimmelhed og døsighed der kan medføre, at du falder.
Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, forvirring og falsk demens.
Abstinenser specielt i form af uro, angst og søvnløshed.

Er du omfattet?
Ja! Hvis du får et af nedenstående præparater:

Alopam, Alprazolam, Alprox, Apodorm, Apozepam, Atareax
Broman, Buspar, Buspiron, Diazepam, Flunipam, Flinitrazepam
Frisium, Halcion, Hexalid, Imiclone, Imovane, Imozop
Klopoxid, Lexotan, Lorabenz, Mogadon, Nimadorm, Nitraxepam
Noctamide, Oxabenz, Oxapax, Pacisyn, Pronoctan, Rilamir
Risolid, Rivotril, Ronal, Serepax, Sonata, Stesolid
Stilnoct, Tafil, Triazolam, Valaxona, Valium, Zolpidem
Zonoct, Zopiclone, Zopiclone, Zopiklon