Lidt om henvisninger

 

Det sker dagligt, at patienter ønsker henvisning til speciallæge eller fysioterapeut.
Oftest er det ikke noget problem. Men det forekommer, at patient og læge ikke er enige i behovet for henvisning.
I helt grelle tilfælde vil lægen afvise at skrive henvisningen. Når dette sker, er der ikke langt til utilfredshed.
Nogle har givet udtryk for, at det er dårlig service.

Vi bestræber os på at forklare, hvorfor der ikke skal henvises i det enkelte tilfælde.

Så ved problemer med henvisning, er det vigtigt, at du og lægen tager sig god tid til at tale om sagen. Det er vigtigt for os fortsat at have god kontakt til dig.

Gruppe-2 sikrede patienter har ikke behov for henvisning men er velkomne og anbefales at bruge os som rådgiver og tovholder.